Villonodulær synovit

Om

PVNS er en sjælden, godartet, men lokalt aggressiv betændelsestilstand i leddene. Den fører til en unormal vækst af vævet i ledhulen (synovialvævet). Der findes to typer: en diffus type, der påvirker hele ledhulen, og en lokal type, der viser sig som en knude eller tumor i en del af ledhulen. Knæet er oftest ramt, men andre led kan også være involveret.

Symptomer

Diffus type: Sygdommen kan starte med smerter og hævelse i leddet. Symptomerne udvikler sig langsomt og kan ligne leddegigt. Du kan opleve ledsmerter, hævelse, stivhed, og i nogle tilfælde låsning eller ustabilitet i leddet.

Lokal type: Du kan mærke en knude eller udfyldning i leddet. Denne type kan give låsning af leddet og pludselige, intense smerter og hævelse.

Behandling

Behandlingen er primært kirurgisk. Målet er at fjerne det syge væv.

Diffus type: Dette involverer typisk fjernelse af det meste af ledhinde (total synovektomi), enten åbent eller ved hjælp af artroskopi (minimalt invasiv kirurgi). I nogle tilfælde kan strålebehandling anvendes efter operationen, især hvis sygdommen vender tilbage. I sjældne tilfælde, hvor leddet er alvorligt beskadiget, kan en ledprotese blive nødvendig.

Lokal type: Behandlingen består typisk i at fjerne den syge knude eller tumor ved artroskopi.

Der er ingen medicinsk behandling for PVNS.