Ultralydskanning af cyste på æggestokken
Om
En dermoidcyste er en godartet knude, der kan opstå i æggestokken. Den består af både væske og faste dele, og kan indeholde væv som hår, hud eller fedt. Dermoidcyster er mest almindelige hos yngre kvinder og udvikler sig ofte langsomt.
Symptomer
Mange kvinder har ingen symptomer, og cysten opdages tilfældigt ved en undersøgelse. Hvis der opstår symptomer, kan det være:
- Smerter eller ubehag i den ene side af underlivet
- En følelse af tryk eller oppustethed
- Pludselige, kraftige smerter, hvis cysten drejer rundt eller brister
Behandling
Behandlingen afhænger af cystens størrelse, symptomer og om der er risiko for komplikationer. Små og symptomfrie cyster kræver ofte kun kontrol. Hvis cysten giver gener, er stor eller der er mistanke om komplikationer, kan det være nødvendigt at fjerne den ved en operation. Operationen foregår som regel med kikkertkirurgi, og de fleste kan tage hjem samme dag.