Tvangsindlæggelse

Om

Tvangsindlæggelse på en psykiatrisk afdeling kan finde sted, hvis en person er sindssyg eller i en tilstand, der ligner sindssyge, og det er uforsvarligt at lade vedkommende være fri. Dette kan være nødvendigt, hvis personens helbredelse eller bedring vil blive væsentligt forringet uden indlæggelse (helbredsindikation), eller hvis personen udgør en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (fareindikation). Formålet er at give behandling, der kan lindre symptomer og forbedre tilstanden.

Symptomer

En person kan vurderes som sindssyg eller i en tilstand, der kan ligestilles hermed, hvis vedkommende oplever virkeligheden på en forvrænget måde. Dette kan vise sig gennem:

• Hallucinationer (sanseindtryk uden ydre påvirkning)
• Vrangforestillinger (falske overbevisninger, der ikke kan korrigeres)
• Svære stemningssvingninger (f.eks. svær depression)
• Forstyrrelser i tænkningen
• Bizar adfærd eller grov selvforsømmelse
• Manglende evne til at vurdere konsekvenserne af egne handlinger
• Markant affekttilstand (stærk følelsesmæssig reaktion)

Det kan være svært at identificere psykotiske symptomer, hvis de ikke er åbenlyse. En grundig undersøgelse, inklusive information fra pårørende, er derfor vigtig.

Behandling

Tvangsindlæggelse involverer "røde papirer" (fareindikation) eller "gule papirer" (helbredsindikation). "Røde papirer" bruges i akutte situationer, hvor der er en umiddelbar fare, ofte involverer politiet. "Gule papirer" bruges, når en persons helbred vil blive væsentligt forringet uden indlæggelse. I begge tilfælde skal en læge udfærdige en erklæring, der beskriver patientens tilstand og begrundelsen for tvangsindlæggelsen. Politiet kan være involveret i transporten til den psykiatriske afdeling, hvor en overlæge skal godkende indlæggelsen. Behandlingen på afdelingen vil være tilpasset den enkeltes behov og kan omfatte medicin, terapi og andre støttetiltag.