Thalassæmi
Om
Talassæmi er en arvelig blodsygdom, hvor kroppen producerer for lidt hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen. Manglen på hæmoglobin fører til anæmi, der kan variere i sværhedsgrad fra mild til livstruende. Der findes forskellige typer af talassæmi, afhængigt af hvilken del af hæmoglobinmolekylet der er påvirket (alfa eller beta). Sygdommen er mest udbredt i Middelhavslandene, Mellemøsten og dele af Asien og Afrika.
Symptomer
Symptomerne på talassæmi afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Milde former (talassæmia minor) giver ofte ingen symptomer, mens sværere former (talassæmia intermedia og major) kan medføre:
- Træthed og svaghed
- Bleghed
- Åndenød
- Hurtig hjerterytme
- Smerter i knoglerne
- Forstørret milt (splenomegali)
- Gulsot (gullig hud og øjne)
- Væksthæmning hos børn
- Knogledeformiteter
Behandling
Behandlingen af talassæmi afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Milde former kræver ofte ingen behandling, kun genetisk rådgivning. Sværere former kan kræve:
- Regelmessige blodtransfusioner: For at opretholde et tilstrækkeligt niveau af hæmoglobin.
- Jernkelering: For at fjerne overskydende jern fra kroppen, da blodtransfusioner kan føre til jernoverbelastning, som kan skade organer.
- Folattilskud: For at støtte produktionen af røde blodlegemer.
- Splenektomi (fjernelse af milten): I nogle tilfælde, hvis milten ødelægger for mange røde blodlegemer.
- Knoglemarvstransplantation: I alvorlige tilfælde kan en knoglemarvstransplantation være en mulighed for at helbrede sygdommen. Dette er dog en kompleks procedure med potentielle risici.
- Genterapi: Er under udvikling og kan i fremtiden tilbyde en kur for talassæmi.