Søvnrædsel

Om

Søvnrædsel, også kaldet pavor nocturnus, er en ufarlig søvnforstyrrelse, der oftest rammer børn i alderen 5-7 år. Det er en tilstand, hvor barnet pludselig vågner op fra en dyb søvn (ikke-REM søvn) med intense skrig og frygt. Barnet virker meget forvirret og desorienteret, og det er svært at trøste eller kontakte det. Episoden varer typisk 10-20 minutter, men kan vare længere. Morgenen efter husker barnet ofte intet eller kun dele af episoden. Tilstanden går som regel over af sig selv i puberteten.

Symptomer

Behandling

Søvnrædsel er ufarlig og kræver som regel ingen medicinsk behandling. Det vigtigste er at berolige forældrene og informere dem om, at tilstanden er ufarlig og forbigående. I nogle tilfælde, hvis der er risiko for, at barnet kommer til skade under et anfald, kan en børnelæge ordinere kortvarig medicin (benzodiazepiner), men dette er undtagelsesvis. Det kan være nyttigt at vække barnet 15-30 minutter før anfaldene typisk opstår for at forhindre dem. Hvis barnet snorker meget, bør det undersøges for obstruktiv søvnapnø hos en øre-næse-halslæge.