Sindbis feber

Om

Sindbisfeber er en virussygdom, der spredes via myggestik. Virussen findes i fugle, og myg overfører den til mennesker. Sygdommen er mest udbredt i Nordeuropa, især i Sverige, Finland, Norge og dele af Rusland. Den optræder typisk i slutningen af juli og august. Sygdommen er oftest mild og går over af sig selv.

Symptomer

De mest almindelige symptomer på Sindbisfeber er influenza-lignende symptomer, såsom feber, udslæt og ledsmerter. Udslættet kan være kløende. Symptomerne varer typisk en uge, men nogle oplever vedvarende ledsmerter i længere tid.

Behandling

Der findes ingen specifik behandling mod Sindbisfeber. Behandlingen fokuserer på at lindre symptomerne. Kløende udslæt kan behandles med antihistaminer, mens smertestillende medicin som paracetamol eller NSAID kan lindre ledsmerter. I sjældne tilfælde, hvor ledsmerterne er vedvarende, kan intraartikulære kortikosteroider overvejes, men der er ikke dokumentation for effekten af denne behandling. Sygdommen er selvbegrænsende, og de fleste bliver raske uden behandling.