Sår, traumatiske og kirurgiske
Om
Sår kan opstå på mange måder, fx ved ulykker (traumer) eller operationer. Traumatiske sår heler ikke altid hurtigt og kan blive kroniske, hvis de ikke er helet efter ca. 3 uger. Kirurgiske sår er mere ensartede og lettere at behandle, da de laves under sterile forhold. Forskellige typer af sår, såsom stiksår, flænger (lacerationer), blå mærker (kontusioner) og afskrabninger (abrasio), kræver forskellige behandlingsmetoder. Store, åbne sår kan kræve mere omfattende behandling, herunder muligvis hudtransplantation.
Symptomer
Symptomerne afhænger af sårets type og sværhedsgrad. Almindelige symptomer kan være blødning (der kan være forskellig i farve og intensitet afhængig af hvilken type blodkar der er beskadiget), smerter, hævelse, rødme, infektion (med tegn som pus, øget smerte, feber), og i alvorlige tilfælde, tegn på chok (fx svimmelhed, hurtig puls, lavt blodtryk). Dybe sår kan beskadige nerver og blodkar, og store hæmatomer (blodansamlinger) kan opstå.
Behandling
Behandlingen afhænger af sårets type og sværhedsgrad. Behandling kan omfatte:
- Rengøring og debridering: Fjernelse af snavs, fremmedlegemer og dødt væv.
- Blødningskontrol: Kompression, evt. afklemming af blodkar.
- Sårlukning: Dette kan ske med suturer (sting), clips, lim, strips eller ved at lade såret hele åbent (sekundær heling). Valg af metode afhænger af sårets type og placering.
- Infektionsforebyggelse: Rengøring, antibiotika (i visse tilfælde), tetanusprofylakse.
- Smertelindring: Smertestillende medicin.
- Bandager: For at beskytte såret og absorbere væske.
- I alvorlige tilfælde: Operation, fx for at reparere beskadigede blodkar eller nerver, eller fasciotomi (kirurgisk åbning af vævslag for at lindre tryk).
Det er vigtigt at søge lægehjælp ved alle dybe, beskidte eller mistænkelige sår for at sikre korrekt behandling og forebygge komplikationer.