Rystet barn-syndrom
Om
Rystelsesskade, også kendt som "shaken baby syndrome", er en alvorlig form for fysisk mishandling af spædbørn og småbørn. Det opstår, når en voksen ryster et barn kraftigt, hvilket kan forårsage alvorlige og potentielt livstruende skader i hjernen og øjnene. Skaderne skyldes, at hjernen bevæger sig voldsomt inde i kraniet, og blodkar kan briste. Der kan være både indre blødninger og ydre skader. Det er vigtigt at huske, at selvom der ikke altid er synlige tegn på ydre skader, kan barnet være alvorligt skadet.
Symptomer
Symptomerne på rystelsesskade kan variere, men kan omfatte:
- Uforklarlig gråd eller irritabilitet: Barnet græder uafbrudt og kan ikke trøstes.
- Ændret bevidsthedsniveau: Barnet kan virke sløvt, døsigt eller bevidstløst.
- Kramper: Barnet kan få anfald af kramper.
- Åndedrætsbesvær: Barnet kan have problemer med at trække vejret.
- Opkastning: Barnet kan kaste op.
- Blødninger i øjnene (retinale blødninger): Disse kan ses ved en øjenlægeundersøgelse.
- Blødninger i hjernen (subdurale blødninger): Disse kan påvises ved en CT- eller MR-scanning.
- Knoglebrud: I nogle tilfælde kan der være knoglebrud.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle børn med rystelsesskade vil vise alle disse symptomer.
Behandling
Behandlingen af rystelsesskade afhænger af sværhedsgraden af skaderne. Det kan omfatte:
- Akut lægehjælp: Barnet skal straks til lægen eller hospitalet, hvis der er mistanke om rystelsesskade.
- Medicinsk behandling: Smertestillende medicin kan gives for at lindre smerter. Der kan også være behov for medicin mod kramper.
- Kirurgi: I alvorlige tilfælde kan der være behov for kirurgi for at fjerne blodpropper eller lindre tryk på hjernen.
- Rehabilitering: Efter behandling kan barnet have behov for fysioterapi, ergoterapeut eller logopæd for at genvinde tabte funktioner.
Rystelsesskade kan have alvorlige langtidskonsekvenser, herunder hjerneskade, blindhed, lammelser og udviklingshæmning. Tidlig opdagelse og behandling er afgørende for at minimere risikoen for langvarige skader. Hvis du er bekymret for et barn, skal du straks kontakte en læge eller de sociale myndigheder.