Rusmiddeltest

Om

En rusmiddeltest er en undersøgelse, hvor man analyserer urin for at finde ud af, om der er indtaget afhængighedsskabende medicin eller rusmidler. Disse tests bruges blandt andet i forbindelse med behandling af personer, der har problemer med rusmidler, ved mistanke om forgiftning, eller i retlige sager som for eksempel ved kørsel under påvirkning. Urin er det mest almindelige materiale til denne type test, fordi mange stoffer kan spores i urinen i længere tid end i blodet.

Symptomer

En rusmiddeltest bruges ikke til at finde symptomer, men til at undersøge, om der er indtaget rusmidler. Testen kan være relevant, hvis der er mistanke om misbrug, hvis en person har uventede psykiske symptomer, eller hvis der er behov for at dokumentere, om en person har indtaget rusmidler i forbindelse med for eksempel arbejde eller kørsel.

Behandling

Selve testen kræver, at man afgiver en urinprøve, ofte under opsyn for at sikre, at prøven ikke bliver manipuleret. Prøven bliver analyseret på et laboratorium, hvor man først laver en screening. Hvis testen er positiv, bliver den bekræftet med en mere præcis analyse. Hvor længe et stof kan spores i urinen, afhænger af stoffet, hvor meget der er indtaget, og personens krop. For eksempel kan cannabis spores i op til 40 dage, mens andre stoffer som GHB kun kan spores i få timer. Det er vigtigt at vide, at et positivt prøvesvar kun viser, at stoffet er indtaget – ikke om personen var påvirket på et bestemt tidspunkt. Hvis testen skal bruges i retlige sager, skal der gives samtykke, og der er særlige regler for håndtering af prøven.