Rhesustypebestemmelse

Om

Rhesus-typen (ofte kaldet RhD-typen) handler om, hvilke proteiner (antigener) der findes på overfladen af de røde blodlegemer. Det vigtigste af disse proteiner er D-antigenet. Hvis man har D-antigenet, er man RhD-positiv. Hvis man ikke har det, er man RhD-negativ. I Danmark er cirka 86% RhD-positive og 14% RhD-negative.

Det er især vigtigt at kende sin RhD-type i forbindelse med blodtransfusioner og graviditet. Hvis en RhD-negativ person får RhD-positivt blod, kan kroppen danne antistoffer, som kan give alvorlige reaktioner ved senere transfusioner. For gravide kvinder kan det også have betydning, hvis moren er RhD-negativ og barnet er RhD-positiv, da moren kan danne antistoffer mod barnets blod.

Symptomer

At være RhD-positiv eller RhD-negativ giver ingen symptomer i sig selv. Problemer kan opstå, hvis en RhD-negativ person får RhD-positivt blod, eller hvis en RhD-negativ gravid kvinde bærer et RhD-positivt barn. I disse tilfælde kan der dannes antistoffer, som kan føre til komplikationer, såsom transfusionsreaktioner eller problemer for det ufødte barn.

Behandling

Hvis en RhD-negativ person har fået RhD-positivt blod, eller hvis en RhD-negativ gravid kvinde bærer et RhD-positivt barn, kan der gives behandling for at forhindre, at kroppen danner skadelige antistoffer. Gravide RhD-negative kvinder får tilbudt en særlig behandling (rhesusprofylakse) med antistoffer, hvis det viser sig, at barnet er RhD-positiv. Dette sker for at beskytte både mor og barn mod komplikationer. Blodtypen bestemmes ved en blodprøve.