Posttraumatisk stresslidelse hos børn
Om
PTSD er en tilstand, der opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en meget skræmmende eller katastrofal begivenhed. Det kan være alt fra en ulykke til vold eller overgreb. Børn og unge reagerer forskelligt, og symptomerne kan vise sig på mange måder, alt efter barnets alder og den traumatiske oplevelse.
Symptomer
Symptomerne kan variere afhængigt af barnets alder, men kan omfatte:
- Genoplevelse af traumet: Flashbacks (som om hændelsen sker igen), mareridt, påtrængende erindringer eller leg, der handler om traumet.
- Undgåelse: Barnet undgår steder, personer eller situationer, der minder om traumet.
- Øget arousal: Barnet er mere irritabelt, har svært ved at sove, er let forskrækket, har koncentrationsbesvær eller er hyperaktivt.
- Ændringer i humør eller kognition: Barnet kan være deprimeret, angstfyldt, skyldig eller have et ændret selvbillede. Små børn kan vise regression (gå tilbage i udvikling). Ældre børn og unge kan udvikle misbrug af stoffer eller alkohol.
Behandling
Behandlingen af PTSD hos børn og unge afhænger af sværhedsgraden af symptomerne og barnets alder. Den kan omfatte:
- Psykisk førstehjælp: Støttende samtaler og information til familien umiddelbart efter den traumatiske begivenhed.
- Psykoterapi: Forskellige former for psykoterapi, såsom traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT), EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) eller narrativ eksponeringsterapi, kan være effektive. Behandlingen fokuserer på at bearbejde traumet og lære at håndtere de ubehagelige følelser og tanker.
- Medicinsk behandling: Der er ingen dokumentation for medicinsk behandling af PTSD hos børn, men medicin kan være relevant ved komorbide lidelser som depression eller søvnproblemer (fx melatonin).
- Støtte og omsorg: Et trygt og forudsigeligt miljø er afgørende for barnets helingsproces. Familiens støtte og involvering i behandlingen er vigtig.
Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis barnet viser tegn på PTSD. En praktiserende læge eller psykolog kan vurdere barnets behov og henvise til specialiseret behandling, hvis nødvendigt.