Palliativ pleje
Om
Livets afslutning er en periode, hvor fokus skifter fra at helbrede eller forlænge livet til at lindre ubehag og sikre patientens værdighed. Det er vigtigt, at plejehjemmet har den nødvendige kompetence og ressourcer til at give lindrende behandling, altid i overensstemmelse med patientens ønsker. Der findes ikke standardiserede behandlingsforløb, men en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for patientens og de pårørendes ønsker, er afgørende.
Symptomer
Almindelige symptomer i livets afslutning kan omfatte:
- Åndenød (dyspnø): Mange døende oplever åndenød, især i de sidste døgn. Behandling med morfin kan lindre dette.
- Smerter: Smertelindring er en prioritet. Medicin som morfin eller oxycodon gives, justeret efter behov.
- Angst, panik, uro: Benzodiazepiner kan anvendes til at lindre angst og uro.
- Dødsrallen: En støjende vejrtrækning i de sidste timer, som ofte ikke generer patienten, men kan være bekymrende for de pårørende. Behandling med antikolinerge midler kan forsøges.
- Mundtørhed: Regelmæssig mundpleje er vigtig for at lindre ubehag.
- Kvalme og opkastning: Medicin som haloperidol kan hjælpe.
- Forvirring (delirium): En almindelig tilstand i livets afslutning. Rolig atmosfære og eventuelt medicin kan lindre symptomerne.
- Forstoppelse: Forebyggende behandling med afføringsmidler anbefales.
Behandling
Behandlingen fokuserer på at lindre symptomer og sikre patientens komfort. Dette kan omfatte:
- Smertelindring: Morfin eller oxycodon gives i passende doser, justeret efter behov.
- Åndenød: Morfin kan lindre åndenød.
- Angst og uro: Benzodiazepiner kan anvendes.
- Dødsrallen: Antikolinerge midler kan forsøges, men er ikke altid effektive.
- Mundpleje: Regelmæssig mundpleje er vigtig.
- Kvalme og opkastning: Medicin som haloperidol kan anvendes.
- Forstoppelse: Afføringsmidler gives forebyggende.
- Forvirring: Rolig atmosfære og eventuelt medicin kan lindre symptomerne.
I livets afslutning seponeres ofte medicin, der ikke bidrager til lindring af symptomer. Hjerte-lungeredning iværksættes typisk ikke. Det er vigtigt at have en åben dialog med patienten og de pårørende om behandlingsmål og ønsker.