Øget tendens til blodpropper
Om
Tendens til blodpropper, også kaldet trombofili, betyder at man har en øget risiko for at danne blodpropper i blodårerne. Denne tendens kan skyldes både arvelige og ikke-arvelige faktorer. Nogle mennesker har en medfødt øget risiko, mens andre får øget risiko på grund af sygdomme, livsstil eller midlertidige situationer som operation, graviditet eller længere tids inaktivitet. Det er vigtigt at vurdere, om en blodprop er opstået uden nogen oplagt grund (uprovokeret) eller i forbindelse med en kendt risikofaktor (provokeret), da det har betydning for, om man skal undersøges nærmere for trombofili.
Symptomer
Symptomer på blodpropper afhænger af, hvor i kroppen de opstår. De mest almindelige tegn på en blodprop i benet (dyb venetrombose) er hævelse, smerter, rødme og varme i benet. En blodprop i lungerne (lungeemboli) kan give pludselig åndenød, brystsmerter og hurtig puls. Blodpropper i andre organer kan give forskellige symptomer, som for eksempel smerter, hævelse eller nedsat funktion af det ramte område. Det er vigtigt at søge læge hurtigt, hvis man oplever symptomer, der kan skyldes en blodprop.
Behandling
Behandlingen afhænger af, hvor blodproppen sidder, og hvor alvorlig den er. Ofte behandles blodpropper med blodfortyndende medicin, som mindsker risikoen for, at der dannes nye blodpropper. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med livslang behandling, især hvis man har en alvorlig arvelig tendens til blodpropper. Det er også vigtigt at behandle eventuelle sygdomme, der øger risikoen, og at ændre livsstil, hvis det er relevant – for eksempel ved at stoppe med at ryge, tabe sig eller være mere fysisk aktiv. Nogle gange kan man få råd om at bruge støttestrømper eller lave øvelser, hvis man skal sidde stille i længere tid, for eksempel på lange rejser. Kvinder med øget risiko for blodpropper bør undgå østrogenholdige præparater som visse former for p-piller. Hvis man får blodfortyndende medicin, skal man være opmærksom på øget blødningsrisiko og følge lægens anvisninger nøje.