Merkelcellekræft

Om

Merkelcellekarcinom er en sjælden, men aggressiv form for hudkræft. Den opstår i huden og kan sprede sig hurtigt til andre dele af kroppen. Sygdommen rammer oftest ældre personer og personer med et svækket immunforsvar. Årsagen er ofte en kombination af sollys og et virus (Merkelcelle polyomavirus).

Symptomer

Sygdommen starter typisk som en enkelt, rødlig knude i huden, der vokser hurtigt. Knuden er ofte fast og uøm. Den ses hyppigst i områder, der er udsat for sollys, som f.eks. ansigt og hoved. Hvis kræften har spredt sig, kan du opleve hævede lymfeknuder eller symptomer fra andre organer.

Behandling

Behandlingen afhænger af, hvor langt kræften er spredt. For lokaliseret kræft er kirurgisk fjernelse af knuden den primære behandling. I nogle tilfælde kan strålebehandling også være nødvendig. Hvis kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, kan immunterapi eller kemoterapi anvendes for at kontrollere sygdommen og forlænge levetiden. Tidlig diagnosticering er afgørende for en god prognose.