MECP2 duplikationssyndrom
Om
Denne sygdom skyldes en medfødt fordobling af et bestemt område på X-kromosomet. Sygdommen rammer især drenge og kan give moderat til svær udviklingshæmning, især problemer med sprog og motorik. Sygdommen kaldes også MECP2 duplikationssyndrom. Den er sjælden og ses hos cirka 1 ud af 150.000 nyfødte drenge. Sygdommen kan også give øget tendens til infektioner, især i luftvejene, og epilepsi. Sygdommen arves ofte fra moren, som typisk ikke selv har symptomer, men kan have psykiske udfordringer.
Symptomer
- Udviklingshæmning og forsinket udvikling af sprog og motorik
- Muskelslaphed i spædbarnsalderen, som senere kan blive til stivhed (spasticitet), især i benene
- Problemer med at spise, synke og tage på i vægt, ofte med behov for sondeernæring
- Påfaldende ansigtstræk, fx fladt baghoved og store ører
- Mange får ikke selvstændig gangfunktion og udvikler ikke talesprog
- Håndbevægelser, der gentages (håndstereotypier)
- Epilepsi hos cirka 60 %
- Skæv ryg (skoliose eller kyfose)
- Hyppige infektioner, især lungebetændelser
- Mave-tarmproblemer, især forstoppelse
- Uprovokerede anfald af skrig eller latter
- Autistiske træk og vandladningsproblemer
- Kolde fødder og marmoreret hud
Behandling
Der findes ikke en helbredende behandling, men der kan gives støtte og behandling af de enkelte symptomer:
- Ernæringsstøtte, fx sondeernæring ved spiseproblemer
- Fysioterapi og ergoterapi for at støtte bevægelse og daglige funktioner
- Medicin og/eller særlig diæt mod epilepsi
- Medicin og behandling mod spasticitet
- Forebyggende behandling mod infektioner, fx immunglobuliner eller antibiotika
- Støtte til kommunikation og psykosocial støtte til barnet og familien
- Hjælpemidler efter behov
- Genetisk rådgivning til familien, da sygdommen kan gå i arv
Familier kan få støtte og rådgivning gennem forskellige patientforeninger og specialiserede centre. Det er vigtigt, at familien får genetisk vejledning og støtte til at håndtere sygdommen i hverdagen.