Mavekræft
Om
Mavekræft er en kræftsygdom, der starter i mavesækken. Det er den femtehyppigste kræfttype globalt, men forekomsten i Danmark er faldet markant de seneste år. Diagnosen stilles ved en biopsi taget under en gastroskopi (en undersøgelse af mavesækken med et kamera). Tidlige stadier kan være symptomfri, mens senere stadier ofte giver mere tydelige symptomer. Behandlingen afhænger af kræftens stadium og omfang.
Symptomer
Symptomerne på mavekræft varierer afhængigt af kræftens placering og udbredelse. Tidlige stadier kan være symptomfri. Senere stadier kan give symptomer som:
- Vægttab
- Vedvarende mavesmerter
- Anæmi (blodmangel)
- Opkastning
- Svært ved at synke (dysfagi)
- Mavesår
- Kvalme
- Appetittab
Behandling
Behandlingen af mavekræft afhænger af kræftens stadium og omfang. Hvis kræften er operabel, er kirurgi den primære behandling, ofte kombineret med kemoterapi eller strålebehandling. Hvis kræften ikke kan opereres, kan behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling tilbydes for at lindre symptomer og forlænge livet. I nogle tilfælde kan en stent sættes ind for at forbedre passagen af mad gennem mavesækken. Supplerende behandling med B12 og jern kan være nødvendig.