Lokale frostskader
Om forfrysninger
Forfrysninger opstår, når kropsvæv udsættes for ekstrem kulde. Alvorligheden af forfrysningen afhænger af hvor koldt det er, hvor længe vævet er udsat for kulden, og hvor god blodcirkulationen er i det pågældende område. Man deler forfrysninger ind i fire grader, hvor grad 1 og 2 er overfladiske, og grad 3 og 4 er dybe forfrysninger. Dybe forfrysninger kan føre til vævsskade og i værste fald amputation.
Symptomer
Symptomerne varierer afhængigt af forfrysningens sværhedsgrad:
- Grad 1: Hvid hud, følelsesløshed, evt. let svie eller brændende fornemmelse efter optøning. Huden kan bevæges i forhold til underlaget.
- Grad 2: Blisterdannelse med klar eller mælkelignende væske. Huden kan bevæges i forhold til underlaget.
- Grad 3: Blodfyldte blærer, huden bliver hård og sort efter et par uger. Huden kan ikke bevæges i forhold til underlaget.
- Grad 4: Dyb smerte, nekrose (vævsdød), huden kan ikke bevæges i forhold til underlaget.
Behandling
Behandlingen afhænger af forfrysningens sværhedsgrad:
- Grad 1 og 2: Optøning af det forfryssede område i lunt vand (39-42°C). Smertestillende medicin (fx ibuprofen eller stærkere smertestillende ved behov). Forebyggelse af infektion (evt. antibiotika).
- Grad 3 og 4: Ofte kræver dette behandling på hospitalet. Optøning, smertelindring (ofte stærkere smertestillende), og muligvis kirurgi (fx fjernelse af dødt væv eller amputation). Tetanusprofylakse anbefales.
Det er vigtigt at søge lægehjælp, hvis du har mistanke om forfrysninger, især hvis det er dybe forfrysninger (grad 3 eller 4), eller du er i tvivl om sværhedsgraden. Forkert behandling kan forværre skaden.