Kramper hos børn

Om

Kramper hos børn er ufrivillige og pludselige bevægelser i musklerne, som kan være meget skræmmende at opleve, især første gang. Kramper kan have mange forskellige årsager, og de optræder hyppigst hos små børn. De mest almindelige former er feberkramper og affektkramper. Feberkramper ses typisk hos børn mellem ½ og 5 år og opstår i forbindelse med feber. Affektkramper kan opstå, når barnet bliver meget ked af det eller forskrækket. Andre årsager til kramper kan være infektioner i hjernen, stofskiftesygdomme, lavt blodsukker, forstyrrelser i kroppens salte, iltmangel, blødninger i hjernen eller forgiftninger. Hos nyfødte kan kramper skyldes iltmangel under fødslen, infektioner eller medfødte sygdomme. Hos større børn kan epilepsi, migræne eller sjældne sygdomme også være årsagen.

Symptomer

Kramper viser sig som pludselige, ufrivillige bevægelser eller ryk i kroppen. Barnet kan miste bevidstheden, blive stift eller få rykvise bevægelser i arme og ben. Ved feberkramper er kramperne oftest korte og generaliserede, det vil sige, at hele kroppen er påvirket. Affektkramper kan vise sig ved, at barnet skriger, holder vejret, bliver blåt eller blegt i ansigtet og kortvarigt mister bevidstheden. Andre symptomer, der kan optræde sammen med kramper, er slaphed, irritabilitet, opkast, hovedpine, forvirring eller feber. Ved alvorlige infektioner kan barnet være meget medtaget, have stiv nakke, udslæt eller være svært at vække.

Behandling

Hvis et barn får kramper, er det vigtigt at sikre frie luftveje og lægge barnet på siden. Hvis kramperne varer mere end 5 minutter, skal man give medicin (for eksempel diazepam) og ringe 112. Førstegangs feberkramper bør altid vurderes på sygehus. Ved mistanke om alvorlig sygdom som meningitis eller forgiftning skal barnet indlægges akut. Behandlingen afhænger af årsagen til kramperne og kan omfatte medicin mod kramper, behandling af infektioner, korrektion af blodsukker eller salte i blodet, eller behandling af underliggende sygdomme. De fleste børn med feberkramper har en god prognose og udvikler ikke epilepsi.