Kræft i mundhulen
Om
Mundhulekræft er kræft i mundens slimhinder, læber, tunge, ganen eller kinderne. Det er oftest en type kræft kaldet pladecellecarcinom. Sygdommen opstår oftest hos rygere og personer, der drikker meget alkohol.
Symptomer
Tidlige stadier af mundhulekræft kan være symptomfri, eller man kan opleve et sår eller en hvid eller rød plet i munden, der ikke heler efter et par uger. Andre symptomer kan være:
- Smerter eller en brændende fornemmelse i munden, især når man spiser.
- Hævede lymfeknuder på halsen.
- Smerter, følelsesløshed eller prikken i munden.
- Store, kraterlignende sår.
- Knogleskader i kæben.
- Tab af tænder.
Behandling
Behandlingen af mundhulekræft afhænger af sygdommens stadie og omfang. Hovedbehandlingen er kirurgi, hvor kræften fjernes. I nogle tilfælde kan strålebehandling og kemoterapi også være nødvendigt, enten sammen med kirurgi eller som en separat behandling. Strålebehandling bruges ofte til at reducere risikoen for at kræften vender tilbage. Kemoterapi bruges oftest til at lindre symptomer i fremskredne tilfælde. Palliativ behandling fokuserer på at lindre smerter og andre symptomer.