Keloid og hypertrofisk ardannelse
Om
Hypertrofiske ar og keloider er begge typer af overdreven ardannelse, der opstår efter en skade på huden, f.eks. et snit, en forbrænding eller akne. Hypertrofiske ar er fortykkede ar, der forbliver inden for området af den oprindelige skade. Keloider er derimod ar, der vokser ud over det oprindelige område af skaden. Keloider svinder ikke af sig selv, mens hypertrofiske ar ofte gør det over tid.
Symptomer
Hypertrofiske ar: Disse ar er fortykkede og hævede, og de opstår typisk en måned efter skaden. De kan være røde eller lyserøde og kan føles stramme.
Keloider: Keloider er mere udtalte end hypertrofiske ar. De er fortykkede, hårde og strækker sig ud over det oprindelige sår. De kan være røde eller mørkebrune og kan klø eller være ømme. Keloider opstår ofte 3-4 måneder efter skaden.
Behandling
Behandlingen afhænger af arrets type og sværhedsgrad.
Hypertrofiske ar: Disse ar forsvinder ofte af sig selv. I nogle tilfælde kan behandling med silikoneplaster eller kompression (tryk på arret) være nyttig.
Keloider: Keloider er sværere at behandle og forsvinder ikke af sig selv. Behandlingsmuligheder inkluderer:
- Kompression: Ved at anvende tryk på arret kan man reducere kollagenproduktionen og dermed arrets størrelse. Dette kræver ofte brug af specielle kompressionsprodukter i en længere periode (6-12 måneder).
- Silikoneplaster: Silikoneplaster kan blødgøre arvævet, reducere kløe og mindske arrets størrelse.
- Steroidinjektioner: Injektioner med kortikosteroider kan reducere inflammation og kollagenproduktion. Dette gøres af en læge.
- Kirurgi: I nogle tilfælde kan kirurgisk fjernelse af keloidet være en mulighed, men der er en høj risiko for, at keloidet vender tilbage. Kirurgi kombineres ofte med andre behandlinger.
- Andre behandlinger: Andre behandlingsmuligheder, såsom laserbehandling, kan være relevante i visse tilfælde. Disse behandlinger foregår typisk hos en specialist.
Det er vigtigt at kontakte din læge eller en hudlæge, hvis du er bekymret over et ar. De kan vurdere arret og anbefale den bedste behandlingsstrategi.