Hepatitis C

Om

Hepatitis C er en leversygdom forårsaget af hepatitis C-virus (HCV). Mange smittede oplever ingen symptomer i lang tid, men infektionen kan over tid føre til alvorlige leverskader som levercirrose (skrumpelever) og leverkræft. Heldigvis findes der i dag meget effektiv behandling, der kan kurere sygdommen i de fleste tilfælde. Smitten sker typisk gennem kontakt med inficeret blod, f.eks. ved intravenøst stofmisbrug eller usikre blodtransfusioner før 1991. Seksuel smitte er sjælden, men mulig.

Symptomer

I den akutte fase (de første uger efter smitte) oplever 20-30% af de smittede milde symptomer som træthed, kvalme, mavesmerter, diarré og feber. Ca. 10% får gulsot (gul hud og øjne). De fleste med kronisk hepatitis C har ingen eller kun uspecifikke symptomer som træthed i mange år. Symptomer kan først opstå efter 20-30 år, og da kan der være tale om tegn på skrumpelever. Forhøjede levertal (ALAT) kan være det første tegn på sygdommen, ofte opdaget ved tilfældige blodprøver.

Behandling

Behandlingen af hepatitis C består af direkte virkende antivirale midler (DAAs). Disse mediciner er meget effektive, og over 90% af de behandlede bliver kurerede. Behandlingen er individualiseret og varetages af en specialist i infektionsmedicin eller gastroenterologi. Alkohol bør undgås under behandlingen. Efter endt behandling vil man få taget en blodprøve for at sikre, at virussen er elimineret. Selvom man bliver rask, er der ingen garanti mod geninfektion.