Dykkersyge
Om
Dykkersyge, også kaldet trykfaldssyge, opstår når dykkere stiger for hurtigt op fra dybet. Under vand er kroppen udsat for et højt tryk, som får kvælstof fra luften til at opløses i blodet og vævet. Stiger man for hurtigt op, dannes der bobler af kvælstof i kroppen, ligesom når man åbner en sodavandsflaske for hurtigt. Disse bobler kan blokere blodkar og forårsage forskellige symptomer. Risikoen for dykkersyge øges af dykkets dybde og varighed, koldt vand, anstrengelse, dehydrering og alder. Kvinder har en højere risiko end mænd.
Symptomer
Symptomerne på dykkersyge kan variere meget afhængigt af hvor i kroppen kvælstofboblerne sætter sig. De kan opstå kort tid efter dykket, ofte inden for den første time, men senest inden for 24 timer. Almindelige symptomer inkluderer:
- Smerter i led og muskler
- Kløe eller sviende fornemmelse i huden
- Svimmelhed og træthed
- Hovedpine
- Kvalme og opkastning
- Ændret bevidsthed eller forvirring
- Brystsmerter
- Åndedrætsbesvær (i alvorlige tilfælde)
Behandling
Hvis du oplever symptomer efter dykning, skal du straks kontakte en læge eller alarmcentralen 112 og oplyse at der er mistanke om dykkersyge. Behandlingen af dykkersyge foregår typisk i et trykkammer, hvor trykket øges gradvist for at opløse kvælstofboblerne. Indtil transport til trykkammeret kan du få iltmaske og væsketilførsel. I alvorlige tilfælde kan der være behov for yderligere medicinsk behandling på hospitalet.