CT og kontraststoffer

Om

Kontraststof bruges ofte i forbindelse med røntgen- og CT-skanninger for at gøre det lettere at se blodkar og forskelle i væv. De mest almindelige kontraststoffer er jodholdigt kontraststof, som sprøjtes ind i en blodåre (ofte i armen), og bariumsulfat, som man drikker for at undersøge mave-tarmkanalen. Jodholdigt kontraststof udskilles gennem nyrerne, mens bariumsulfat udskilles via tarmen. For de fleste mennesker er brugen af kontraststof ufarlig, men der tages særlige forholdsregler, hvis man har nedsat nyrefunktion, er gravid eller ammer.

Symptomer

Når man får jodholdigt kontraststof, kan man opleve en varmefornemmelse i kroppen, metalsmag i munden eller en fornemmelse af at skulle tisse. Nogle får kvalme, utilpashed eller udslæt. Alvorlige allergiske reaktioner er meget sjældne. Hududslæt kan opstå i dagene efter undersøgelsen. Bariumsulfat kan give forstoppelse. Hvis man har nedsat nyrefunktion, kan kontraststoffet påvirke nyrerne yderligere.

Behandling

Kontraststof gives som en del af undersøgelsen, enten som en indsprøjtning eller som en væske, man drikker. Hvis man har nedsat nyrefunktion, vil lægen vurdere, om det er nødvendigt at bruge kontraststof, og der kan gives ekstra væske for at beskytte nyrerne. Ved graviditet bruges kontraststof kun, hvis det er nødvendigt. Amning kan fortsætte som normalt efter brug af kontraststof. Det er vigtigt at informere lægen, hvis man tidligere har reageret på kontraststof, har astma, allergi eller nedsat nyrefunktion. Hvis man tager medicin som Metformin og har nedsat nyrefunktion, skal man følge lægens anvisninger omkring pausering og opstart af medicinen igen.