Blodets evne til at størkne (måling af blodets koagulationsevne)

Om

INR er en blodprøve, der bruges til at måle, hvor hurtigt blodet størkner. Prøven bruges især til at følge og justere behandling med blodfortyndende medicin, som for eksempel Marevan eller Warfarin. INR står for "International Normaliserings Ratio" og gør det muligt at sammenligne resultater på tværs af laboratorier og lande. Prøven kan også bruges til at vurdere leverens funktion og til at undersøge, om der er øget tendens til blødning.

Symptomer

Selve INR-prøven giver ikke symptomer, men den bruges til at overvåge sygdomme og behandlinger, hvor der kan være risiko for blødning eller blodpropper. Hvis INR-værdien er for høj, kan der være øget risiko for blødning, som kan vise sig som blå mærker, næseblod, blødning fra tandkød eller mere alvorlige blødninger. Hvis INR-værdien er for lav, kan der være øget risiko for blodpropper, som kan give symptomer som smerter, hævelse eller åndenød, afhængigt af hvor blodproppen sidder.

Behandling

Behandlingen afhænger af, hvorfor man får målt INR. For de fleste, der får blodfortyndende medicin, er målet at holde INR-værdien inden for et bestemt interval (typisk mellem 2,0 og 3,0). Hvis INR er for høj, kan det være nødvendigt at holde pause med medicinen eller justere dosis. I sjældne tilfælde kan man få medicin, der modvirker blodfortyndingen. Hvis INR er for lav, kan dosis af blodfortyndende medicin øges. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger og få taget regelmæssige blodprøver. Kost, andre mediciner og sygdomme kan påvirke INR-værdien, så det er vigtigt at informere lægen om ændringer i disse forhold.