Alderssyn
Om
Presbyopi er en almindelig tilstand, der rammer næsten alle fra omkring 40-årsalderen. Det skyldes, at øjets linse bliver stivere med alderen, og dermed bliver det sværere at fokusere på ting, der er tæt på. Det er ikke en sygdom i sig selv, men en naturlig del af aldringsprocessen. Langsynede vil typisk opleve symptomerne tidligere end nærsynede.
Symptomer
- Besvær med at læse tæt på, især i svagt lys eller om morgenen.
- Nedsat synsstyrke på normal læseafstand.
- Træthed i øjnene efter at have læst eller arbejdet på nært hold.
- Behov for at holde ting længere væk fra øjnene for at se dem skarpt.
Behandling
Presbyopi behandles typisk med briller eller kontaktlinser med pluslinser. Der findes forskellige typer af briller, der kan hjælpe:
- Læsebriller: Har samme styrke i hele glasset.
- Halvbriller: Den øverste del af glasset er åbent for at se på afstand.
- Bifokale briller: Den øverste del korrigerer for andre brydningsfejl, mens den nederste del er til læsning.
- Trifokale briller: Har tre forskellige områder for at se på afstand, mellemafstande og tæt på.
- Progressive briller: Har en gradvis overgang mellem styrker til forskellige afstande.
I visse tilfælde kan øjets linse erstattes med en linse med indbygget læsebrille, f.eks. i forbindelse med grå stær-operation. Der findes ingen medicinsk eller anden behandling udover briller eller kontaktlinser.