Akromegali
Om
Akromegali er en sjælden sygdom, der opstår, når hypofysen (en kirtel i hjernen) producerer for meget væksthormon. Dette fører til en gradvis forøgelse af kropsdele som hænder, fødder, ansigt og organer. Sygdommen udvikler sig langsomt, og symptomerne kan være svære at opdage i starten. Det er ofte familiemedlemmer eller venner, der først bemærker ændringerne i udseende og kropsbygning.
Symptomer
Almindelige symptomer på akromegali inkluderer:
- Forstørrede kropsdele: Hænder og fødder bliver større, fingerringe og sko bliver for små. Ansigtet bliver grovere i træk, næsen og ørerne bliver større. Tungen kan også blive forstørret (makroglossi).
- Øget svedtendens og træthed: Du kan opleve mere sved end normalt, især om natten, og føle dig mere træt end sædvanligt.
- Smerter: Du kan have smerter i muskler og led, især i hænder, ryg og ekstremiteter.
- Søvnapnø: Forstørret tunge kan føre til snorken og søvnproblemer.
- Andre symptomer: Karpaltunnelsyndrom (smerter og følelsesløshed i hånden), menstruationsforstyrrelser, nedsat libido og impotens, hovedpine og synsforstyrrelser kan også forekomme.
Behandling
Behandlingen af akromegali afhænger af sværhedsgraden af sygdommen og omfanget af tumoren i hypofysen.
- Kirurgi: Operation (transphenoidal adenomektomi) er ofte den første behandlingsmulighed. Kirurgen fjerner tumoren gennem næsen. Succesraten afhænger af tumorstørrelsen og kirurgens ekspertise.
- Medicin: Hvis kirurgi ikke er tilstrækkelig, eller hvis kirurgi ikke er en mulighed, kan medicin bruges til at kontrollere produktionen af væksthormon. Dette kan omfatte somatostatinanaloger (f.eks. octreotid og lanreotid), dopaminagonister (f.eks. cabergolin eller bromocriptin) eller væksthormonreceptorantagonister (f.eks. pegvisomant).
- Strålebehandling: I sjældne tilfælde, hvor kirurgi og medicin ikke er effektive, kan strålebehandling anvendes. Dette er dog en sidste udvej, da det kan have bivirkninger.
Det er vigtigt at huske, at akromegali kræver livslang overvågning og behandling for at forhindre komplikationer og forbedre livskvaliteten. Behandlingen kræver ofte et samarbejde mellem flere specialister.